44 48 27 12

Kirke Værløsevej 26, 3500 Værløse

Kiropraktik til hunde på Værløse Dyreklinik

Kiropraktik kan benyttes til enhver hund hvor det muskuloskeletære system er dysfunktionelt eller hvor der decideret er opstået en subluksation af et led. Kiropraktik kan sikre optimal bevægelighed i de berørte led der benyttes til kompensation, og derved gøre skadesperioden lettere og mindre smertefuld for hunden, samtidig med at risikoen for sekundære kompensatoriske skader opstår. Der kan naturligvis ikke ydes behandling på hunde med frakturer. Hunde med helede frakturer kan kompensere i det pågældende område, og derved risikere overbelastning og subluksationer i andre områder. I en sådan situation kan kiropraktik være hensigtsmæssig.

Når en hund genoptrænes efter en skade er det vigtigt, at den bliver trænet i dens naturlige og oprindelige bevægelsesmønster inden skadens indtræden, og ikke i et bevægemønster den har tillært sig som kompensation under skadesperioden. Kiropraktik kan gavne hunde under genoptræning og sikre at det oprindelige bevægelsesmønster genopstår.

Jo mere kronisk et sygdomsforløb hos hunde har været, desto mere har kroppen lært sig at bevæge på en ny og kompensatorisk måde. Og da hunden er et vanedyr, kan det være svært at aflære sig det bevægelsesmønster igen. Musklerne vil have tendens til at trække knoglerne i retning af det kompensatoriske bevægemønster, og kan derved danne subluksationer.

Kiropraktikken sikrer at knoglerne sidder korrekt, hvorefter musklerne tilpasser sig. Der kan være behov for gentagne kiropraktiske undersøgelser og behandlinger under rehabiliteringen.