Rehabilitering og
mobilitet

Rehabilitering og mobilitet

Mange hunde og katte går rundt med smerter i deres led og muskler som aldrig opdages i den almindelige klinik. Studier viser at 10 % af unghunde har led- og muskelproblemer og ved seniordyr ses op til 80 % at have problemer. Hvis de opdages, er løsningen tit blot smertestillende. Der er dog andre, mere holdbare metoder som kan hjælpe din hund eller kat af med smerterne ved at adresserer den direkte årsag og ikke kun symptombehandle. Kiropraktik, fysioterapi, massage og andre former for rehabilitering er fantastiske værktøjer til hunde og katte med smerter i muskler, led eller bindevæv uanset om du kender årsagen til smerterne eller ej. Kiropraktik og fysioterapi er også fantastiske redskaber til at forebygge mange problemer i din hunds og kats bevægeapparat for eksempel slidgigt og virker lindrende på arvelige problemer som hoftedysplasi.

Kiropraktik, træning og rehabilitering – vi fokuserer på helheden

Kiropraktik kan godt stå alene, men du får den allerbedste effekt hvis det kobles med fysioterapeutiske teknikker og træning. Kiropraktik sørger for at din hunds led, nerver og muskler fungerer som de skal. Fysioterapeutiske teknikker arbejder mere direkte med din hunds muskler og bindevæv. På den måde får din hund den absolut bedste forudsætning for at blive smertefrit eller vende tilbage til sit gamle jeg efter operation.

Fysioterapi bruges både forebyggende og som behandling efter skade og/eller operation, og består både af manuelle behandlingsteknikker og træningsøvelser.

Fysioterapi består af en biomekanisk analyse af dyrets bevægemønster og funktion samt en manuel terapeutisk tilgang til at optimere bevægelse og styrke, enten til vedligehold eller som genoptræning efter sygdom og/eller skade.

Hunde og katte kan på samme måde som os mennesker opleve ubalancer i kroppens blødvæv, altså muskler og bindevæv som har direkte påvirkning af leddenes bevægelse og belastninger og slidtage af kroppens strukturer. Den eneste forskel på dem og os er, at de ikke har en stemme, og derved ikke kan forklare hvad der gør ondt.

Behovet for fysioterapi kan opstå på mange måder eksempelvis:

  • Højt aktivitetsniveau og derved belastning af muskler og led
  • Gigt eller ledproblematikker som belaster andre dele af kroppen vi kompensationer
  • Overvægt
  • Fødsel
  • Akutte skader som hunden
  • Genoptræning efter operation
  • Hvalpe under vækst
  • Neurologiske ubalancer

Den fysioterapeutiske behandling har til hensigt at reducere smerte, afspænde muskulatur og bindevæv, optimere leddenes funktion (ROM) samt genoprette stabilitet, koordination og balance.

Ved en fysioterapeutisk konsultation gennemgår vi hunden grundigt med hhv. samtale om hundens baggrundshistorik og nuværende sundhedstilstand, en ganganalyse, muskelanalyse samt vurdering af balanceevne og styrke samt neurologisk status.

Der lægges herefter en behandlingsplan tilpasset den enkelte patient, således at der ved manuel terapi samt en målrettet træningsplan opnås det bedste resultat.

Derved er det vigtigt at ejer er indforstået med, at en stor del af træningen foregår hjemme, og at der derfor skal påregnes tid til at lave øvelser imellem de fysioterapeutiske behandlinger.

Der arbejdes med mange forskellige manuelle terapeutiske teknikker eksempelvis

  • Massage
  • Bindevævsløsning
  • Akupressur
  • Laserterapi
  • Ledmobilisering
  • Kranio Sakral Terapi
  • Proprioceptorisk træning
  • Vandtræning
  • Tørtræning

    Det får du hos os på Værløse Dyreklinik

    Hos os på Værløse Dyreklinik undersøger vi din hund i dybden med en blanding af flere forskellige teknikker og indgangsvinkler. Vi har flere tilbud og vi møder dig, hvor du og din hund er. Du kan få:

    • En fuld gennemgang af din hunds bevægeapparat.

    Her sættes der en hel time af til dig og din hund. Undersøgelsen foretages af vores veterinære kiropraktor, Trine Ahlmann Hansen eller vores fysioterapeut Line Tofte. Undersøgelsen inkluderer:

    • Tid til en grundig historik fra dig som ejer
    • Ganganalyse
    • Fuld orthopædisk undersøgelse
    • Fuld neurologisk undersøgelse
    • Fuld kiropraktisk/fysioterapeutisk undersøgelse
    • Behandling af bindevæv, muskler og led
    • Kiropraktisk/fysioterapeutisk gennemgang og behandling

    Her sættes der 30 minutter eller mere af til dig og din hund. Undersøgelsen foretages af enten Trine Ahlmann Hansen eller Line Tofte. Undersøgelsen inkluderer:

    • Fuld kiropraktisk/fysioterapeutisk undersøgelse
    • Behandling af bindevæv, muskler og led
    • Kiropraktisk eller fysioterapeutisk tjek:

    Her sættes der 15 minutter af til dig og din hund. Tjekket er til dig til dig der har været forbi Trine eller Line før og ønsker at holde din hunds bevægeapparat vedlige eller til dig som udelukkende ønsker en kiropraktisk/fysioterapeutisk behandling. Undersøgelsen foretages af vores veterinære kiropraktor, Trine Ahlmann Hansen som er uddannet dyrlæge og efteruddannet i flere behandlingsformer, herunder kiropraktik. Undersøgelsen inkluderer:

    • Fuld kiropraktisk/fysioterapeutisk undersøgelse
    • Behandling af led

    DØGNVAGT

    Har du akut behov for dyrlæge?

    På Værløse Dyreklinik har vi et vagtsamarbejde med Ganløse Dyreklinik, Farum Dyreklinik og Bistrup Dyreklinik, der er etableret for at dække behovet for dyrlægehjælp til familiedyr uden for normal åbningstid. Det vil sige fra 16.30 og frem til kl 22.00 og igen fra kl 06.00 til 8.00 på hverdage og fra 06.00-22.00 i weekenderne. Mellem 22.00 og 06.00 viderestilles telefonen til Familiedyrsklinikken på Københavns Universitet medmindre andet er aftalt.

    Er der behov for hjælp til reproduktion/fødsler så ring og aftal nærmere mhp et direkte akutnummer.

    Veldig fornøyd med besøket.
    Mats Holst Aandahl
    Mats Holst Aandahl
    25. August, 2023.
    Venligt og imødekommende personale, der altid tager sig god tid til at vejlede og rådgive. De er meget professionelle og har yderst rimelige priser.
    Mona Monrad Hald
    Mona Monrad Hald
    27. Januar, 2023.
    Super sød og kompetent hjælp
    Bo Kristensen
    Bo Kristensen
    26. Januar, 2023.
    Virkelig god service og skønt personale
    Sia Smietana Smed
    Sia Smietana Smed
    18. Januar, 2023.
    Vi har igennem de sidste 4 år modtaget yderst venlig og altid meget professionel hjælp og vejledning. Først og fremmest omkring vores hund generelt og på det seneste i forbindelse med hendes drægtighed, fødsel og hvalpehåndtering. Jeg glæder mig til mange år fremover hos Værløse Dyreklinik.
    Christina Busk Marner
    Christina Busk Marner
    18. Januar, 2023.