Få undersøgt din kat
De fleste opdrættere, vælger at få både moderkatten og dens killinger sundhedsundersøgt umiddelbart efter fødslen. Næste sundhedsundersøgelse er som regel i 12-13 ugers alderen. Her gennemgår killingen en klinisk undersøgelse med følgende fokusområder.
- Hud og hårlag undersøges for skæl og sår. Der undersøges også for utøj, herunder lopper og rovmider.
- Der lyttes på hjertet og lungerne og temperaturen tages.
- Øjnenes form undersøges, øjenlågenes udformning og evt. tåreflåd undersøges
- Ørene efterses for specielt øremider, og øreflappen undersøges for f.eks sår og hårløshed.
- Tænderne, tandstilling og tandkødet undersøges.
- Lymfeknuder, der ligger under huden, mærkes igennem for at afsløre om de er forstørrede.
- Leddene bøjes igennem for at afsløre smerte, og poterne gennemgås for sår og betændelse.
- Der spørges til kattens afføring og urin. I nogle tilfælde skal vi have en afføringsprøve, som undersøges for indvoldsorm.
- Dyrlægen spørger til kattens æde- og drikkelyst.
- Kattens kønsorganer tjekkes igennem.
- Endelig palperes/mærkes bughulen igennem.